Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet (med øget noradrenalin i organismen = kamphormon) eller langvarig, kronisk (med øget kortisol = stresshormon). Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.
Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske (fx træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed), fysiske (hovedpine, indre uro, rysten m.m.) og adfærdsændringer (søvnløshed, misbrug).
En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress.
Stress afhænger på den ene side af belastningen (fx sygdom, vedvarende konflikter, for stor arbejdsbyrde, pålagt eller påtaget), på den anden side af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger.
De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).
Stress fører ofte til både psykiske sygdomme, især depression, angst og misbrug, og til legemlige sygdomme, herunder åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne m.v.
Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.
Stress kan i vid udstrækning forebygges og begrænses/behandles med vejledning og evt. terapi.
Kategorier på sider:
Tegn p stress Hvorfor stresscoaching1111 Stresscoaching diverse Grunde til stress Fakta om stress Psykoterapi Coaching Undg stress p job Stresscoaching Hvad er en coach